Projektdagbog for 2003

19/12 - 2003
Dicar protesterer til Datatilsynet over den lange sagsbehandlingstid i klagesagen om indsigt i gødningsregistret. Indsigten er nødvendig for at analyse effekten af vandmiljøplanen. Når kun statsinstitutioner har adgang til data, kan der rejses tvivl om deres konklusioner, men ingen kan tjekke beregningerne.

Dicar beder Ombudsmanden vurdere det rimelige i, at en af hans medarbejdere vejleder Fødevareministeriet om fortolkningen af regler for adgang til data i forbindelse med ministeriets behandling af den serie af klagesager, som Dicar har sendt til ministeriet efter, at Plantedirektoratet og Fødevaredirektoratet har afvist af at udlevere oplysninger. Dicars anmodning hænger sammen med, at Dicar har klaget over ministeriets afgørelse til Ombudsmanden.

18/12 - 2003
Dicar beder igen Folketingets Ombudsmand genoptage sagen om Fødevaredirektoratets afvisning af indsigt i oplysninger om hektarstøtte-modtagere.

16/12 - 2003
Undervisningsministeriet meddeler, at ansøgningen om støtte til Cavling-site falder uden for tips- og lottomidlerne.

15/12 - 2003
Stillingen som barselsvikar hos Dicar har givet 89 ansøgninger.

11/12 - 2003
Dicar offentliggør rapport om udvalgsdagsordener og referater i amter og kommuner. Læs rapporten. Ugen efter skriver bladet Danske Kommuner om analysen. Se artiklen her.

9/12 - 2003
Styregruppemøde for projekterne under Det Digitale Nordjylland og den Europæiske Socialfond. Der er tilslutning til planen for afslutning af DDN-projektet, der udløber med årsskiftet. Styregruppen beslutter at sætte gang i afklaring af indsigt i regnskabsdata.

1/12 - 2003
Dicar udgiver analysen af kommunale nøgleoplysninger. Læs rapporten Kommunernes medgift.

3-4/12 - 2003
Internt kursus i Dicar i brugen af php/MySQL, der skal være basis i en omlægning af hjemmesiden.

2/12 - 2003
Dicars Nils Mulvad har i Dansk Presse skrevet to artikler om databaseadgang – den ene om folkeskolernes afgangskarakter, den anden om hektarstøttesagen. Center for Journalistik og Efteruddannelse benytter lejligheden til at samle et særligt tema om adgang til databaser på hjemmesiden Mediejura. Her kan de to artikler ses. Desuden er alt Dicars materiale om elektronisk aktindsigt gennem de seneste to år gennemgået og lagt på Mediejura. Hektarstøtte-millioner holdes skjult og Åbne døre til data

29/11 - 2003
Bestyrelsesmøde i Dicar, der godkender strategi, herunder det videre arbejde med at skifte fokus over til analytisk journalistik.

28/11 - 2003
Dicar søger sammen med Dansk Journalistforbund tips- og lottomidlerne om støtte til en samlet opbygning af en ny hjemmeside om Cavling-prisen.

Dicar ansætter de to stud. scient pol.’er Kristian Hansen og Anne Svanholm fra Aarhus Universitet som praktikanter fra 19. januar 2004 til 30. juni 2004.

21/11 - 2003
Dicar søger tips- og lottomidlerne om støtte til en mere samlet indsats inden for elektronisk aktindsigt.

19-21/11 - 2003
Eisco-konferencen i Aalborg, hvor erfaringerne med sagsoversigten i Nordjyllands Amt bliver præsenteret på et par plancher.

19-20/11 - 2003
Dicars Michael Holm underviste 18 elever på Tysklands førende journalistuddannelse, Henri-Nannenschule, der ligger i Hamborg. Det er første gang, at DICAR underviser i Tyskland, men forhåbentlig ikke sidste gang. Det store naboland har ingen erfaringer i CAR, men interessen er der.

17/11 - 2003
Dicars Nils Mulvad afholder det første kursus i ”Bedre vagthund”. Alt kursusmateriale er udviklet specielt til dette kursus og tænkes brugt på lignende kurser senere. Se program her.

14/11 - 2003
Dicars Michael Holm stopper på Politiken og begynder i et ti-ugers forløb for radioavisen og TV-avisen.

13/11 – 2003
Sammen med
Kaare Gotfredsen fra bladet Danske Kommuner har Dicars Tommy Kaas gennemført et projekt med at benytte software til at analysere sociale netværk til brug for historier. De første historier bringes i Danske Kommuner denne dag. Tidligere har projektet kastet andre historier af sig, bl.a. analyser af borgmestres deltagelse i VL-grupper. Projektet fortsætter.

8/11 - 2003
Dicars Tommy Kaas, Mikkel Toftlund og Flemming Svith har udarbejdet en rapport om kommunernes situation op til struktur-diskussionen. Populært sagt har de opstillet en oversigt over kommunernes medgift på basis af en lang række nøgletal. Fyens Stiftstidende omtaler de fynske kommuner denne dag. Rapporten er i første omgang udelukkende lavet til Fyens Stiftstidende, Nordjyske Medier, JydskeVestkysten og Horsens Folkeblad. Senere omtale af analysen bringes i NORDJYSKE Medier samt i P1's morgenmagasin. Læs analysen.

7/11 - 2003
Dicar indstiller Kjeld Hansen til Cavlingprisen. Se indstilling.

5/11 - 2003
Danmarks Statistik anerkender Dicar som forskningsenhed, der får en generel godkendelse til at analysere mikrodata.

4/11 - 2003
I samarbejde med Dansk Journalistforbund åbner Dicar for en hjemmeside om Cavlingprisen 2003.

30/10 - 2003
Dicars Michael Holm og Flemming Svith er de to gennemgående oplægsholdere på den første tyske konference om computerstøttet journalistik. Den holdes i Hamburg. Se omtalen her og program her.

29/10 - 2003
En statistik over web-siden viser, at Dicars danske hjemmeside med udgangen af september 2003 havde opnået 24 pct. flere besøgende (visits) end i hele 2002. Fra 1.1.03 – 30.9.03 havde hjemmesiden i alt 103.191 visits. Samme periode i 2002 havde hjemmesiden 54.698 visits. For perioden er det en fremgang på 89 pct. Vores mål for 2003 på en vækst på 20 pct. i forhold til 2002 er dermed allerede opfyldt.

27/10 - 2003
Personalemøde i Dicar. Dicars sekretær Lisbeth F. Mogensen skal på barsel fra udgangen af februar 2004. Der sigtes på at ansætte en barselsvikar på 30 timer ugentligt fra midt i februar. Vi er ved at færdiggøre oplæg til bestyrelsen om Dicars strategi med vision for arbejdet. Vi beslutter at søge Tips- og lottomidlerne og også sætte gang i andet ansøgningsarbejde. Master-uddannelsen på journalisthøjskolen er sat i bero næste år. Hjemmesiden skal omlægges ved brug af MySQL for at imødekomme den stigende trafik og sikre bedre oversigt over materialet.

26/10 - 2003
Nordjyske Medier bringer den første historie i en serie om vielser og skilsmisser på basis af en analyse, som Dicar har foretaget. Se analysen her.

22/10 - 2003
Dicar udsender en rundspørge til myndigheder om åbenhed. Desuden udsendes en rundspørge til tidligere kursister om kompetencer.

20/10 - 2003
Alle evalueringer af Dicar-kurser fra foråret 2003 er samlet i en rapport. Alle kurser får et samlet gennemsnitspoint på 4 ud af 5 mulige for kursernes kvalitet. Underviserne får samlet et gennemsnit på 4,5 ud af 5 mulige.

18/10 - 2003
Dicar og Den journalistiske Efteruddannelse aftaler kurser for foråret i avanceret internet, talanalyse for journalister, bedre vagthund, spørgeteknik og brug af rundspørgeprogram. Se oversigt over kurser her.

14/10 2003
To deltagere på Dicars lange undervisningsforløb i Norge bliver interviewet af Institutt for Journalistik. Læs artiklen.

14/10 - 2003
Den hollandske forening for undersøgende journalistik, VVOJ, offentliggør en rapport om træning i computerstøttet journalistik: ”Courseware for Computer Assisted Reporting”.

Rapporten er skrevet af bestyrelsesmedlemmerne i foreningen Dick van Eijk og Henk van Ess. Rapporten anbefaler at følge de danske pædagogiske metoder og begynde at udvikle træningsmateriale på de laveste niveauer. Rapporten er tidligere omtalt i dagbogen den 16. august 2003.

Hele rapporten er tilgængelig her.

13/10 - 2003
Ombudsmanden sender dokumenterne i hektarstøttesagen til medlemmerne af Offentlighedskommissionen.

7/10 - 2003
Styregruppen for Socialfondsprojektet og projektet under Det Digitale Nordjylland nedsætter projektgruppe om dagsordener, bilag og referater. Dicars Nils Mulvad er projektleder. Projektdeltagere er sekretariatschef Egon Pedersen, Frederikshavn Kommune, juridisk chef Frode Frederiksen, Randers Kommune, journalist Thue Grum-Schwensen, Skive Folkeblad, journalist Hans Christensen, Nordjyske Medier og journalist Jonas Hvid, JP-Randers.

1/10 - 2003
Nordjyllands Amt åbner for klientsager på postlisten. Retningslinier findes her.

25/9 - 2003
Dicar anmoder om forskeradgang til Danmarks Statistik på basis af en oversigt over de forskningsrapporter, som instituttet har udarbejdet indtil nu. Se oversigt

20/9 - 2003
Sammen med Bæredygtighed åbner Dicar en side med de data, der er kommet ud af arbejdet med indsigt i vigtige forhold inden for Fødevareministeriet. I første omgang er det de 108 modtagere af mere end en million kroner i hektarstøtte samt de 238 landbrug, der har samdrevet mere end 375 hektar. Se siden her.

18/9 - 2003
Styregruppemøde for DDN- og Socialfondsprojektet. Bruno Ingemann forlader styregruppe. Ind træder biblioteksleder Peter Holm fra TV2.

16/9 - 2003
Dicars Nils Mulvad holder oplæg på Årsmødet i De Digitale Amter, hvor han gør status for initiativerne inden for elektronisk aktindsigt. Se handout og præsentation.
http://www.dicar.dk/files/Konferencer/Hand176.doc
http://www.dicar.dk/files/Konferencer/Hand240.htm

10/9 - 2003
Dicars Flemming Svith har læserbrev i fagbladet Journalisten, hvor han kritiserer chefredaktører, der lader hånt om troværdigheden for at bære en stor del af ansvaret for befolkningens manglende tillid til journalister. Kritikken er rettet mod Erik Meier Carlsen.

5/9 - 2003
Dicar bliver medlem af det danske netværk om WSIS - World Summit on Information Society med.
Journalisthøjskolen ansætter Dicars Flemming Svith som koordinator af samfundsfagsundervisningen i efteråret 2003 og første halvår 2004.

4/9 - 2003
Bestyrelsesmøde i Dicar. Bestyrelsen beslutter bl.a. at holde en CAR-konference den 18. november 2004.

2/9 - 2003
Konference om demokrati og medier, hvor Dicars Nils Mulvad er ordstyrer af en workshop.

29/8 – 2003
Ritzau køber
Dicars web-rundspørge om computere i folkeskolen.

28/8 – 2003
Dicars analyse af studerende på lange videregående uddannelser bliver brugt af DR Nyheder  og de regionale stationer. Analysen er sket ved at få forskeradgang til rådata hos Danmarks Statistik. Det er første eksempel på den type arbejde, der fra Dicars side er resulteret i en forskningsrapport – se analysen her.

27/8 – 2003
Nils Mulvad siger ja tak til at deltage i programudvalget for Dansk Journalistforbunds Fagfestival i november 2004.

27/8 – 2003
Sammen med IRE gennemfører vi en fuldstændig renovering af hjemmesiden for det globale netværk. Blandt andet lægger vi en ny version af engelsksproget undervisningsmateriale samt en engelsksproget version af gode journalistiske links til danske kilder frit tilgængelig på den globale hjemmeside. Se her. Herfra er der bl.a. også link til den første omtale af den næste konference i 2005, som den hollandske forening arrangerer.

21/8 – 2003
Regnskabet for den internationale konference er færdig. Samlet underskud for den globale konference var 151.282 kroner. Underskud deles i tre lige store portioner på hver 50.427,30 kroner mellem Foreningen for Undersøgende Journalistik, amerikanske Investigative Reporters and Editors samt
Dicar.

18/8 – 2003
Jyllands-Posten omtaler
Dicars kritik af Fødevaredirektoratet for at være unødigt lukkede om data om modtagere af EU’s landbrugsstøtte samt gødningsregistret. På en række andre områder anser Dicar Fødevareministeriet som særskilt lukket omkring data. Dagen efter citeres artiklen i en række blade, og Jyllands-Posten skriver leder med kritik af lukketheden.

16/8 – 2003
Den hollandske forening for undersøgende journalistik, VVOJ, færdiggør en analyse af erfaringer med træning i computerstøttet journalistik. VVOJ planlægger at anvende samme pædagogiske metoder som
Dicar og også på en række andre område benytte sig af de midler, der har virket i Danmark.

16/8 - 2003
Dicar deltager med oplæg og leder en workshop for redaktionelle medarbejdere fra Dagens Medicin samt magasinets søsterblade i bl.a. Sverige, Finland, Polen, Frankrig.

14/8 – 2003
Personalemøde i
Dicar, der planlægger evalueringer i de to nuværende projekter og igangsættelse af det nye projekt, samt anden indtjening.

13/8 - 2003
Dicars Tommy Kaas har artikler i fagbladet Journalisten med kritik af mediernes meningsmålinger. En fagstatistiker gennemgår fem tilfældige meningsmålinger - alle fem dumper.

8/8 – 2003
Projektudvalget, der bestyrer socialfondsmidlerne under Erhvervs- og Boligstyrelsen, har sagt ja til et nyt projekt for Dicar. Det nye projekt løber i tre år fra 1. januar 2004 og frem. Den samlede bevilling er 5.851.845 kroner. Se ansøgningen

26/7 - 2003
Dicar lægger data om studieplads-fordelingen fra Den koordinerede tilmelding på hjemmesiden. Som noget nyt bliver den også lagt i en web-version, som medierne blot kan linke til, hvis de ikke selv har kapacitet til at bygge en web-side. Se her og her.

25/7 - 2003
Dicar aftaler med Die Akademie für Publizistik at gennemføre et todages-kursus i Tyskland samt afholde en konference den 30. oktober om CAR-journalistikkens muligheder i Tyskland.

23/7 - 2003
Dicar tilbyder medierne, at de kan få hjælp fra instituttet ved at leje en medarbejder eller bestille analyser. Se her.

21/7 – 2003
DR Nyheder hyrer Dicars Michael Holm i tre måneder fra 17. november 2003 og frem for at sætte gang i CAR-historier.

14/7 - 2003
De digitale Amter aftaler med Dicars Nils Mulvad, at han skal holde et længere oplæg om erfaringer med åbenhed på foreningens årsmøde den 16. september.

9/7 - 2003
Undervisningsministeriet offentliggør karakterer fra gymnasiernes sommereksamen på hjemmesiden. Dicar hjælper Danmarks Radio med at analysere data og sender dagen efter mail ud om disse analyser samt adgang til samtlige data i en fil. Kritik af, at der mangler data fra gymnasier og at der er forskel i indberetningsmetoder, får undervisningsminister Ulla Tørnæs til den 16/7 at fjerne karaktererne fra ministeriets hjemmeside, mens Dicar beholder data på hjemmesiden og sender en mail ud samt læserbrev til Politiken. Læserbrevet forsvarer offentliggørelse af data i den avis, hvor den skarpeste og mest vedholdende kritik af åbenheden om gymnasiekarakterer er kommet frem. Se data her.

1/7 - 2003
Dicar aftaler med PLS Rambøll, at studerende kan bruge Surveyxact uden at betale for det. Betingelsen er, at de studerende på forhånd skal oplyse uddannelse, opgave, antal brugere, redegøre for størrelsen af rundspørgen med cirka antal spørgsmål og svarpersoner, samt periode. Endelig ønsker PLS en kopi af opgaven efterfølgende.

27/6 – 2003
Politiken hyrer Dicars Michael Holm i tre måneder fra 18. august 2003 og frem for at sætte gang i CAR-historier.

21/6 – 2003
Efterårets lange undervisningsforløb i Norge i samarbejde med Institut for Journalistik har fået nok tilmeldinger til at blive gennemført. Dicars Flemming Svith har ansvar for undervisningen.

19/6 – 2003
DR Dokumentar hyrer Dicars
Flemming Svith til at hjælpe med research i to programmer til efteråret.

Dicar ansætter Mikkel Toftlund og Torben H. Kristensen som praktikanter fra 11. august og frem til januar. Begge er studerende på Aalborg Universitet.

15/6 – 2003
CAR-træningen i Masteruddannelsen i europæisk politik kritiseres af nogle af de studerende i evalueringen. De ansvarlige bag Masteruddannelsen - Cardiff University, Hogeschool van Utrecht og Danmarks Journalisthøjskole - beslutter, at CAR-træningen fortsætter på næste hold til foråret 2004 og fortsat gennemføres af Peter Verweij fra Utrecht og Dicars Nils Mulvad.

13/6 – 2003
Efterårets CAR-kursus under Center For Journalistik og Efteruddannelse bliver aflyst, fordi der er for få deltagere.

28/5 - 2003
Dicar søger om et nyt projekt under den Europæiske Socialfond. Partnere er Danmarks Radio, TV2, Nordjyske Medier, JydskeVestkysten, Skive Folkeblad, Fyens Stiftstidende, Ritzaus Bureau, Danske Kommuner, Kommunalbladet, Danmarks Journalisthøjskole samt Center for Journalistik og Efteruddannelse. Følgende myndigheder indgår i projektet: Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Frederikshavn Kommune, Randers Kommune og Brovst Kommune. Projektet er åbent for, at andre medier og myndigheder kan tilsluttes.

Den belgisk-hollandske forening for undersøgende journalistik, VVOJ, meddeler, at næste globale konference holdes 29. september til 2. oktober i 2005 i Amsterdam.

22/5 - 2003
Nordjyllands Amt har som følge af et samarbejde med DICAR valgt at gøre sagsbehandlingen mere gennemsigtig. Der er tidligere udsendt rapport om dette samarbejde. Nu åbnes der for systemet. Følg med i, hvilke udvalg der har behandlet en bestemt sag, hvilke breve der er sendt og modtaget, samt hvilken sagsbehandler der er sat på opgaven. Indgang til søgning.

9/5 – 2003
Det nye globale netværk åbner for mailing-listen global-l for undersøgende journalister fra hele verden. Fra begyndelsen er der i alt 343 på listen. Også de første dele af hjemmesiden for det globale netværk er klar.

6/5 – 2003
Handouts fra konferencen er lagt i den engelske version af Dicars elektroniske arkiv.

4/5 – 2003
Global Investigative Journalism Network bliver stiftet af 35 forskellige organisationer og institutioner. Se listen over medlemmer og stiftelseserklæringen.

3/5 – 2003
På den globale konference i undersøgende journalistik i København besluttede en række journalistiske trænere, at der var brug for to initiativer:

  • Udveksling af træningsmateriale på engelsk. Materialet placeres i første omgang på dicar.org.
  • Opbygning af en journalistisk orienteret hjemmeside, hvor trænere fra forskellige lande bidrager med relevante link. Flemming Svith opbygger en landeskabelon til strukturering af links.

2/5 - 2003
Regeringens MIFRESTA-program bevilger 107.000 euro – 805.755 kr. - til at støtte undersøgende journalistik i Ukraine, Rumænien, Bulgarien og Serbien. Pengene skal først og fremmest bruges ude på de enkelte redaktioner til betaling af ekstra arbejdskraft, juridisk rådgivning, rejseomkostninger, konsulentbistand, adgang til databaser og lignende praktiske formål. Projektet styres af Foreningen for Undersøgende Journalistik. Det praktiske forarbejde i henholdsvis Ukraine og på Balkan er lavet af International Media Support, IMS, og DICAR. 

1/5 - 2003
Den globale konference åbnes af statsminister Anders Fogh Rasmussen. Der er 313 tilmeldte fra 51 lande. I alt 282 fra 48 lande møder frem.

Generalforsamling i Foreningen for Undersøgende Journalistik. Dicars Tommy Kaas og Nils Mulvad genvælges til bestyrelsen i FUJ. Også generalforsamling i Dicar. Navnet ændres til Institut for Computerstøttet Journalistik. Beretning og regnskab godkendes. Mogens Møller Olesen vælges til bestyrelsen i stedet for Steffen Borch. Begge er fra Den Journalistiske Efteruddannelse.

3/4 - 2003
Undervisning i masterholdet i CAR på DJH indledes. Hele holdet på 25 elever deltog i den globale konference og afleverede deres opgaver fredag den 23/5. De skaffede data på europæisk plan og lavede historier med europæiske vinkler. Se programmet for deres undervisning.

28/3 – 2003
Dicar har investeret i elearning-platformen Sitescape Forum. Platformen lever op til kravene om brugervenlighed, anvendelighed og pris. Sitescape Forum er et åbent fjernundervisningssystem med mappesystemer til filer, arbejdsområder, diskussionsfora, chat, log og multiple choice. Platformen bruges af Handelshøjskolen i København, der har adskillige års erfaring i fjernundervisning.

21/3 - 2003
Udenrigsministeriet beslutter at støtte den globale konference, så det bliver muligt at invitere en række talere fra udviklingslande. Desuden vælger Open Society Institute også at støtte. Deltagerne fra udviklingslande kommer til at deltage i opbygningen af det nye globale netværk.

20/3 - 2003
Styregruppemøde i Socialfondsprojektet. Er enig i en fusion med styregruppen for fyrtårnsprojektet i den sidste fase af projekterne. Herefter er de to styregrupper fusioneret.

12-13/3 - 2003
Første kursus i avanceret internet for bibliotekarer afholdes. Det skete på TV2.

10/3 - 2003
Komiteerne for den globale konference i maj foreslår dannelsen af Global Investigative Journalism Network og tilslutter sig en række udbygninger af programmet med flere talere. Se www.dicar.org/global2003

7/3 - 2003
Aalborg kommune vil begynde projekt med Dicar, Nordjyllands Amt og de nordjyske medier om ny elektronisk åbenhed. Projektet bygger videre på erfaringerne fra samarbejdet med Nordjyllands Amt.

26-28/2 - 2003
Dicar afholdt det første kursus for redaktionelle chefer i brug af CAR. Det skete på Nordjyske Stiftstidende.

25/2 - 2003
Bestyrelsesmøde i DICAR. Udkast til årsregnskab, beretning og handlingsplan godkendes. Der indkaldes til generalforsamling den 1. maj klokken 18.30 på Hotel D’Angleterre, Kongens Nytorv, København. Ekstraordinær revision i forhold til Socialfondsprojektet er nu endelig afsluttet uden problemer for Dicar.

24/2 - 2003
Styregruppemøde i DDN-projektet. Foreslår fusion med styregruppen for Socialfondsprojektet i den sidste fase af projekterne.

29-31/1 - 2003
Dicar afholder det første kursus i rundspørgeteknik og statistik.

21/1 - 2003
Udsendelse af rapport om det nye elektroniske søgesystem, der udbygger postlisten i Nordjyllands amt.

19/1 - 2003
Udsendelse af analyser af afgangskarakterer for folkeskolen i 2002, plus alle data. Historier og data med i Nordjyske Stiftstidende, Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten samme dag. Derefter tager mange andre medier sagen op.

17/1 - 2003
Aalborg kommune siger ja til invitation om samarbejde om ny elektronisk åbenhed.

16/1 - 2003
I samarbejde med Kommunernes Landsforening arrangeres det første kursus i grundlæggende kommunaløkonomi for journalister.

 

 

Dagbog for 2001

Dagbog for 2002

Dagbog for 2003

Dagbog for 2004

Dagbog for 2005

Dagbog for 2006