|
Projektdagbog
30/12
- 2006
Dicar lukker sine kontorer på Ritzau og Danmarks Journalisthøjskole.
14/12
- 2006
Sidste møde i styregruppen for Socialfondsprojektet. Gruppen
beslutter at fortsætte som en netværksgruppe om elektronisk
aktindsigt i regi af Center for Journalistik og Efteruddannelse.
14/12
- 2006
Cavling-komitéen i Dansk Journalistforbund nominerede onsdag
14. december 2006 ni journalistiske præstationer til Cavling-prisen
2006. De ni nomineringer dækker over hele 18 journalister.
Direktør
Nils Mulvad, Dicar, og journalist Brigitte Alfter, Information, blev
nomineret for via aktindsigt og netværk mellem journalister over
hele Europa at fremskaffe oplysninger om landbrugsstøtte i flere
forskellige EU-lande, offentliggjort på www.farmsubsidy.org.
Læs
om de øvrige nominerede på DJ's hjemmeside
13/12
- 2007
Dicars Nils Mulvad skriver kronik i Politiken om kravene til fremtidens
journalistuddannelse, specielt om, hvorfor det er nødvendigt
med en tættere tilknytning til et universitet og brug af videnskabelige
metoder i journalistikken. Kronikken er samtidig en kritik af Journalistihøjskolens
bestyrelses beslutning om at fusionere skolen med Grafisk Højskole.
30/11
- 2006
Undervisningsministeriet kommer ud med skolernes afgangskarakterer for
sommereksamen 2006. Dicar hjælper de tre stiftstidender og JydskeVestkysten
med samlede analyser af de nye karakterer og en ny rangliste, som bliver
lagt på nettet. Se
fx listen her.
29/11
- 2006
For første gang offentliggøres på nettet oplysninger
om tusindevis af formodede CIA-flyvninger med fanger. Det sker på
websitet www.ghostplane.net.
Bag websitet og bogen af samme navn står journalisten Stephen
Grey, der har arbejdet for førende engelske og amerikanske medier.
Dicar har opbygget sitet inkl. præsentationen af Stephen Greys
flydata.
28/11
- 2006
Ved en gallamiddag i Bruxelles kåres Dicars Nils Mulvad som årets
”European Journalist of the Year” i afstemningen ”Europeans of the Year
2006”. Bag afstemningen står avisen European Voice. Nils Mulvad var en af fem
nominerede i kategorien. Begrundelsen for tildelingen går på Nils’ målrettede
arbejde for åbenhed i tildeling af EU’s landbrugsstøtte. Som
det hedder i begrundelsen: "a persistent campaign to oblige the
Danish government to disclose details on who gets what from the EU’s
Common Agricultural Policy".
21/11
- 2006
Dansk Journalistforbund offentliggør de indstillede til årets
Cavlingpris. Dicar - subsidiært direktør Nils Mulvad og
redaktørerne Tommy Kaas og Flemming Svith - indstilles af Asbjørn
Slot Jørgensen, DJH. Læs
indstillingen. Nils Mulvad samt journalist Brigitte Alfter indstilles
herudover for Farmsubsidy.org. Denne indstilling kommer fra advokat
David B. Smallman, Frankfurt Kurnit Klein & Selz, PC i New York.
Læs
indstillingen.
17-18/11
- 2006
Dicars Tommy Kaas og Nils Mulvad deltager som oplægsholdere og
trænere på den årlige konference for den belgisk-hollandske
forening for undersøgende journalistik, VVOJ.
10/11
- 2006
Hjemmesiden for Farmsubsidy.org bliver opdateret med en langt lettere
tilgængelig side. I løbet af de nærmeste dage bliver
der lagt en række journalistiske historier på om danske
forhold. Se indgangen
til de danske data:
8/11
- 2006
"Du er forstadskosmopolit" afslører fagbladet Journalisten
på baggrund af en analyse som Dicar og Geomatic aps center
for geoinformatik har foretaget for bladet. Analysen placerer alle journalistforbundets
ca. 12.000 medlemmer ind i systemet af Conzoom-typer. Læs historierne:
"Du
er forstadskosmopolit" og "Forstadskosmopolit
- fire typer"
5-6/11
- 2006
Fagfestival
for Dansk Journalistforbund. Dicar arrangerer fem velbesøgte
træningssessioner og 10 paneler.
3/11
- 2006
Flemming Svith har med støtte fra PU og CFJE beskrevet en lang
række metoder, der er publiceret på citet, www.cfje.dk/analytiskjournalistik
Citet består af omkring hundrede mindre artikler, der udgør
et sammenhængende system for journalistisk research.
31/10
- 2006
Bladet Folkeskolen offentliggør på sin hjemmeside Dicars
rapport: Lærernes
køn og alder og bringer artikler på basis af rapporten:
Unge
mænd har manglet i mange år - Han
har fået et fedt skema.
30/10
- 2006
Ugebrevet A4 høster mange citater på historien om udsigten
til mangel
på ældreplejere i de nye kommuner. Historien bygger
på en rundspørge til kommunaldirektørerne. Rundspørgen
er foretaget af Dicar for A4.
26/10
- 2006
"Politiet bruger over 40.000 timer om året på superligakampe",
skriver Samvirke. Bag både analyse og artikel står Dicars
Lars Aarup.
23/10
- 2006
Dicar afleverer evaluering af DGI's landsstævne i Haderslev.
23/10
- 2006
Ekstraordinær generalforsamling i Dicar. Det besluttes enstemmigt
at nedlægge Dicar med virkning fra 1. januar 2007.
20/10
- 2006
Dicars Tommy Kaas er gæst i Mennesker og medier på DR P1.
Studievært Lasse Jensen interviewer om den seneste undersøgelse
fra Fagbladet Journalisten samt om journalisters netresearch. Lyt
til programmet.
02/10
- 2006
Baseret på en rundspørge foretaget af Dicar bringer StrukturMagasinet
en artikel
om forholdet til KL blandt landets borgmestre. Trods kritik af regeringsaftalen
nyder KL grundlæggende opbakning.
1/10
- 2006
Den spanske studerende Celia Serradilla Razola tilknyttes Dicar som
et del af sit Ph.d. projekt. Celia er uddannet journalist og skal hovedsageligt
arbejde med spanske landbrugsstøttedata.
1/10
- 2006
Århus
Stiftstidende har benyttet Dicars oversigt over kommunale ejendomme
til en historie
om kommunens mange overflødige udlejningsejendomme.
29/9
- 2006
Bladet
Folkeskolen offentliggør Dicars rapport: Tosprogede
i grundskolen og bringer artikler på basis af rapporten:
Hani
kom væk fra rødderne - En
god årgang - Tosprogede
elever går videre
26/9
- 2006
Nils
Mulvad, direktør for Dicar og medstifter af Farmsubsidy.org,
er blevet nomineret som ”European Journalist of the Year” i afstemningen
”Europeans of the Year 2006”. Bag afstemningen står avisen European Voice. Nils Mulvad er en af fem
nominerede i kategorien. Begrundelsen for nomineringen går på Nils’
målrettede arbejde for åbenhed i tildeling af EU’s landbrugsstøtte.
Som det hedder i begrundelsen: "a persistent campaign
to oblige the Danish government to disclose details on who gets what
from the EU’s Common Agricultural Policy".
21/9
- 2006
Efter
et Ekstraordinært bestyrelsesmøde indkalder Dicars bestyrelse til ekstraordinær
generalforsamling med det mål at opløse Dicar. Læs
mere..
13/9
- 2006
Bladet
Frie Grundskoler bringer Dicars artikler (”Muslimsk
skole bryder mønstret”, ”Den skæve fordeling i
tal” og
”200 Frie skoler uden tosprogede elever”).
De er baseret på Dicars rapport om tosprogede i de frie grundskoler.
2/9
- 2006
Ekstra
Bladet bringer en stribe artikler om ejendomsmæglernes nedslag i priser
og liggetider, baseret på en analyse fra Dicar.
1/9
- 2006
Stud scient. pol Anders Brænder Thomsen ansættes som praktikant
i Dicar.
1/9
– 2006
Udgivelse
af bogen "Find det på nettet. Spar tid og besvær - søg målrettet"
af Michael Holm, 24 timer og Tommy Kaas, Dicar. Bogen udkommer på forlaget
Ajour. "Find det på nettet" bygger på Dicars undervisning
i effektiv og metodisk internet-research.
31/8
- 2006
Journalistdag på DJH
31/8
- 2006
Journalistforbundet udsender stort katalog om Fagfestival. Car-dage
er et af forløbene heri.
29/8
- 2006
Dicars bestyrelsesmøde.
29/8
- 2006
Ekstraordinær generalforsamling
indvælger Mogens Møller Olesen, DjE, som bestyrelsesmedlem.
28-30/8
– 2006
Dicars Tommy Kaas står for undervisningen i computerstøttet journalistik
på ”Power Reporting Workshop 2006”. Konferencen foregår på
University
of the Witwatersrand i Sydafrika. Se programmet.
26/8
- 2006
Århus Stiftstidende bringer en stribe artikler om de kommunale
ejendomme på basis af oplysninger fra Dicars researchcenter.
26/8
- 2006
Sundhedsstyrelsen stævner Forbrugerrådet. Styrelsen vil
have fjernet Forbrugerrådets populære søgemaskine
over billige tandlæge, fordi oplysningerne er hentet på
Sundhedsstyrelsens hjemmeside sundhed.dk. Det er et brud på Sundhedsstyrelsens
ophavsret, lyder argumentet.
Forbrugerrådet anser sagen for principiel, fordi den sætter
fokus på, hvornår man må bruge oplysninger, der ligger
frit tilgængelige på internettet.
25/8
- 2006
Der ansættes kommunikationsfolk som aldrig før i de nye
kommuner. Det viser en rundspørge, som Dicar har lavet for Journalisten
og StrukturMagasinet.
24/8
- 2006
De nye
kommuner går ind for åbenhed i forvaltningen. Over to tredjedele af
borgmestrene siger fx ja til at offentliggøre både ind-
og udgående postlister på Internet.
Det fremgår af en rundspørge til sammenlægningskommunerne, som Dicar
– Center for Analytisk Journalistik har lavet.
Datatilsynet
giver tilladelse til, at Dicar kan gennemføre det private forskningsprojekt
”Hvem er vi? En undersøgelse af medlemmer af Dansk Journalistforbund”.
22/8
- 2006
Ved EU-Kommissionens høring om Åbenhed i København blev Dicar
omtalt i rosende vendinger flere gange.
I panelet sad bl.a. MEP Jens-Peter Bonde (Junibevægelsen) og MF Charlotte
Antonsen (V). Begge refererende flere gange til Dicars arbejde med at
få offentlighed omkring EU's modtagere af landbrugsstøtte.
21/8
- 2006
Undervisningsforløbet på otte uger i "Indsamling og
Analyse" kører for anden gang på Danmarks Journalisthøjskole,
hvor alle de studerende på skolen lærer kvantitative og
kvalitative analysemetoder i journalistik. Dicars Nils Mulvad, Flemming
Svith og Kresten Johansen er blandt underviserne.
7/8
- 2006
Ugebrevet A4 har i samarbejde med DICAR lavet en undersøgelse,
der viser, hvordan man vinder respekt på Christiansborg. Den viser
samtidig, hvem politikerne kårer som Folketingets mest respekterede
medlem. Undersøgelsen er en kombination af rundspørge
og social netværksanalyse.
5/8
- 2006
Ekstra Bladet bringer listen over de sundhedspersoner, som Sundhedsstyrelsen
har sat under skærpet tilsyn. Dicar har sat et computerprogram
op til at søge på alle danske fornavne i registret og videregivet
listen til Ekstra Bladet. Dicar har ligeledes klaget - først
til Sundhedsstyrelsen og siden Sundhedsministeriet - over, at man skal
kende navnet på forhånd for at se om en sundhedsperson er
på listen. Det lever ikke op til indenrigsminister Lars Løkkes
Rasmussens løfte om, at det skulle være slut med lægernes
hemmelighedskræmmeri.
2/8
- 2006
Dicar kommenterer forslaget om åbenhed om lobbyister i European
Transparency Initiative. Det er ikke vidtgående nok.
Læs bidraget.
21-23/7 – 2006
“Summer School and Regional
Conference”, planlagt af
Centre for Investigative Journalism foregår
på Cass Business School
i London.
Dicars Tommy Kaas har tilrettelagt undervisningen i computerstøttet journalistic. Tommy Kaas og Michael Holm (tidl. Dicar) underviser
selv alle tre dage.
18/7
- 2006
Farmsubsidy.org afholder møde i Bruxelles med oplæg fra
bl.a. vicepræsident Siim Kallas og landbrugskommissær Mariann
Fischer Boel. Dicars Nils Mulvad fortæller om de danske initiativer
og hele arbejdet med at rense data og lægge dem på nettet
på farmsubsidy.org. Hensigten med mødet er at fastholde
Grønbogens indstilling om offentliggørelse af støttemodtagere
18/7
- 2006
Farmsubsidy.org,
som Dicar er medstifter af, kommenterer European
Transparency Initiative. Kommentarerne
gælder landbrugsstøtten. Se her.
3/7
- 2006
Ugebrevet A4 offentliggør en rangliste over gymnasier, som Dicar
har foretaget. Dicar står for selve præsentationen på
nettet på A4's hjemmeside. Se her.
29/6
- 2006
De fleste indbrud bliver begået af en tyv, der bor mindre end
fem kilometer væk. Og i byerne er afstanden mellem offer og gerningsmand
endnu kortere. Det fremgår af forside-artiklen på Samvirkes
juli-nummer, som Dicars Lars Aarup har skrevet.
28/6
- 2006
Ny version
af analysen af de danske landbrugsstøttedata efter at vi har fået de
manglende data fra Direktoratet for FødevareErhverv.
Se her.
26/6
- 2006
Miljøminister Connie Hedegaard svarer positivt tilbage på
Dicars forespørgsel om åbenhed på miljøområdet
i forbindelse med kommunalreformen. I foråret 2007 forventer hun,
at et landsdækkende sæt relevante naturdata præsenteres
på Danmarks Miljøportal. Allerede fra januar 2007 er det
målet, at der fra portalen skal være adgang til det nuværende
niveau af data inden for overfladevand, grundvand og drikkevand, spildevand,
arealdata og jordforureningsdata.
22/6
– 2206
Dicars Tommy Kaas holder oplæg for 12 medarbejdere i Ingeniørforeningen
med henblik på fremtidigt samarbejde.
21/6
– 2006
Dicar holder møde med Nordjyske om fremtidigt samarbejde om brug af Neozones
X-Point sammen med data fra Geomatic. Geomatic har udviklet en mediepakke, som Nordjyske er første
medie til at tage i brug.
15/6
- 2006
Møde i styregruppen for socialfondsprojektet. Styregruppen ønsker
at fortsætte samarbejdet efter 2006, hvor det nuværende
projekt stopper. Planen er at fortsætte som en netværksgruppe
om "åbne myndigheder", hvis formål er at udvikle
digital åbenhed hos danske myndigheder. Der bliver et særligt
fokus på at få åbenhed godt i gang i Nord- og Midtjyllands
nye regioner og kommuner i praksis, dvs postlister, databaser, budgetter
og regnskaber, samt adgang til interne notater (specielt selvstændige
analyser til brug for politiske beslutninger). Også åbenhed
i miljøinstitutioner og EU er i fokus for netværksgruppen,
samt at følge debatten om en ny dansk offentlighedslov.
14/6 – 2006
Dicars
Tommy Kaas er inviteret som oplægsholder for medlemmer af Mediegruppen.
Emnet er brug af tværgående søgemaskiner.
9/6
- 2006
Dicar
åbner for den nye version af researchcentret med en række nye data om
ejendomme, kommunale nøgler og en særlig personsøgetjeneste. Centrets
adresse: rc.dicar.dk.
7/6
- 2006
Fagfestival-siden
åbner på nettet med bl.a. en større præsentation af CAR-delen på DJ's
fagfestival,
der holdes 5.-6. november 2006 på Hotel Nyborg Strand.
6/6
- 2006
Dicars Tommy
Kaas og Nils Mulvad er på vegne af Farmsubsidy.org til møde i Direktoratet
for FødevareErhverv med bl.a. direktør Arent Josefsen. Mødet er en følge
af dialogen mellem direktoratet og Dicar efter vores analyse af de nyligt
offentliggjorte 2005-udbetalinger af landbrugsstøtte.
Financial
Times offentliggør en analyse fra farmsubsidy.org af, at de store
landbrugsstøttemodtagere efter et EU-forslag vil miste dele af deres støtte.
Berlingske
Tidende følger op de følgende dage med bl.a. en liste over de 41 danske
topmodtagere i farezonen.
2/6
- 2006
Strukturmagasinet
og Magasinet Lederne offentliggør en Dicar-analyse af, at der er færre
kvinder i de nye kommunale ledelser.
1/6
- 2006
En række
danske aviser omtaler analysen af den danske landbrugsstøtte. Se bl.a.
”Milliardstøtte
fra EU til Arla og Danisco” og ”Store
godser lever fedt på EU-støtten” fra Berlingske Tidende, ”20.000 flere
får landbrugsstøtte fra EU” i Jyllands-Posten og ”EU forgylder
erhvervslivets top” i Politiken.
31/5
- 2006
Farmsubsidy.org
offentliggør en analyse
af Nils Mulvad om den danske landbrugsstøtte, der er udbetalt i 2005.
Undervisningsministeriet
udsender rapport
om forskningen på de tre journalistuddannelser. Der er stor ros
til DJH's forskning, hvor bl.a. Dicars medvirken bliver omtalt som en
del af årsagen til det høje niveau. Ministeriet har i øvrigt
rettet i den uafhængige rapport, hvad der giver en del omtale og
efterfølgende beklagelse fra ministeriets side. Læs her.
26/5
- 2006
Berlingske
Nyhedsmagasin kører historien om, at jyderne ejer København K. De brugte
data fra det kommende researchcenter til et syv siders nærgående portræt
af matadorerne, der skummer fløden både fra Københavns K’s høje huslejer
og de prægtige ejendommes prisstigninger. Se hele artiklen her.
24/5 – 2006
Dicar bliver
officiel leverandør af træning og undervisning i det geografiske analyseprogram
X-Point, som er udviklet af det danske firma Neozone.
23/5
- 2006
Dicar færdiggør den nye version af Farmsubsidy.org,
der åbner med nye data og en opdeling af data i regioner og kommuner.
Bl.a. er der data for 2005 for Sverige med nu. I alt er der data fra otte
lande: Danmark, Storbritannien, Sverige, Spanien, Portugal, Estland, Belgien
og Holland.
Dicar
skriver til miljøminister Connie Hedegaard for at lufte sin bekymring
for, at amternes åbenhed inden for miljøområdet ikke bliver videreført
af de nye statslige miljømyndigheder.
22/5
- 2006
Bestyrelsesmøde
i Dicar. Bruno Ingemann genvælges til formand for bestyrelsen. Bestyrelsen
støtter markedsføringsplanen, som skal dreje nogle af Dicars aktiviteter
over til salgbare produkter, når socialfondsstøtten stopper med udgangen
af 2006. Se referat.
10/5
- 2006
Dicar afleverer
perioderapport i Socialfondsprojektet, der følger planen for det sidste
år.
19/5 -
2006
EU-støtte skal frem i lyset, skriver danske EUObserver i en omtale
af kommissionens udspil til grønbog om åbenhed, der lægger
op til en obligatorisk åbenhed om bl.a. EU´s landbrugs- og
fiskeripolitik.
EUObserver skriver om Farmsubsidy.org og Dicar.
6/5 -
2006
Ekstra Bladet kårer "Danmarks værste ejendomsmægler".
Data har Dicar assisteret med at trække ud fra ejendomsmæglernævnets
kendelser fra nettet.
3/5
- 2006
EU-Kommissionen offentliggør en grønbog om åbenhed, der anbefaler
at frigive alle data om landbrugsstøtte og refererer hjemmesiden farmsubsidy.org,
som Dicar driver sammen med EU-Transparency. Se grønbogens
omtale af farmsubsidy.org i fodnote nummer 19 på side 13.
Dicars
Nils Mulvad er ordstyrer på præsentationen af Andrew Jennings bog: ”Straffe!
FIFA’s hemmelige verden”, som udsendes samtidig i Storbritannien og Danmark
og som FIFA har forsøgt at få forbudt på forhånd.
1-2/5
- 2006
Dicars Flemming
Svith og Nils Mulvad kører 2. del af et diplomkursus i analytisk journalistik
i praksis.
30/4
- 2006
Dicars Tommy
Kaas tager til USA for at undersøge den praktiske brug af database-redaktører
på en række medier. Det er til en rapport i Socialfondsprojektet, støttet
af PU, Pressens Uddannelsesfond.
23/4
- 2006
Generalforsamling
i Dicar, der bakker op om årsberetning og regnskab. Undervejs vælger Foreningen
for Undersøgende Journalistik Heine Richard Jørgensen til bestyrelsen
i stedet for Jesper Nørgaard. Se referat.
Årsmøde
i FUJ, hvor bl.a. projektet om landbrugsstøtte præsenteres. Dicars Tommy
Kaas og Nils Mulvad fortæller om de seneste erfaringer med at hente de
skjulte lister på nettet. Nils Mulvad forlader bestyrelsen for FUJ og
hermed også kasserer-posten.
22/4 -
2006
Ekstra Bladet bringer historier, som "Scor et billigt sommerhus"
og "Her er der flest solskinstimer" på baggrund af analyser
fra Dicar.
22
- 23/4 - 2006
Ekstra Bladet
bringer fire sider om Danmarks værste forsikringsselskab. Data har Dicar
trukket ud fra Forsikringsankenævnets database over sager. Dagen efter
bringer avisen en tilsvarende historie om pensionsselskab. Fair er det
værste forsikringsselskab, Codan det værste pensionsselskab.
20/4
- 2006
Konsulent
Helle Holtsø fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, der er Dicars kontakt i Socialfondsprojektet
gennemgår projektet sammen med Nils Mulvad og Kresten Johansen. Indholdsmæssigt
følger det planen, mens der er et par mindre justeringer til administrationen,
som straks gennemføres.
6/4
- 2006
Nordjyskes
erhvervsredaktør Michael Holm benytter Dicars data til en sammenligning
af liggetider og afslag i salgspriser hos de nordjyske ejendomsmæglere.
5/4
- 2006
Jesper Ishøj
fra TV2/Fyn arbejder med at omdanne de mange retslister fra 2005 til historier
og dokuserer på Europark som den mest aktive til at trække folk i retten.
Har ført til en stribe historier. Se her.
30-31/3
- 2006
Dicars Flemming
Svith og Nils Mulvad kører 1. del af et diplomkursus i analytisk journalistik
i praksis.
27/3
- 2006
Dicars ansatte samt bestyrelsesformand Bruno Ingemann afholder
brainstorm om kernen i den kommercielle orientering for Dicar. Mødet ledes
af Christian Bondorff fra Nordiclogic.
24/3 -
2006
Dansk Presse bringer en lang oversigt over sager, hvor Dicar har haft
problemer med at få myndigheders databaser og andre oplysninger.
Samtidig er der interview med flere medlemmer af Offentlighedskommissionen
om vores forslag om ændring af offentlighedsloven. I alt bringer
bladet fire
artikler på fire sider.
22/3 -
2006
Klokken 04:19:52 begyndte Dicar at trække data ud fra Fødevarestyrelsens
hjemmeside om husdyrnumre og oversigt over svineflytninger, selv om styrelsen
har sagt, at vi ikke må hente disse data. Sagen er et eksempel på
behov for klargøring af ophavsretsregler og regler om videre anvendelse
af myndigheders data. Sagen
dækkes på Mediejura.
5/3 2006
Politiken bringer "I biffen på statens regning" af Nils
Thorsen. Artiklen bygger på en Dicar- analyse af tildelt filmstøtte
pr. solgt billet. Enkelte film ses af så få, at støtten
nærmer sig 20.000 kr. på billet.
4-12/3
- 2006
Dicar kører kursus for 22 journalister i analytisk journalistik
med efterfølgende deltagelse på IRE's konference i Newark.
Både Tommy Kaas og Nils Mulvad er talere på konferencen. Tommy
Kaas om analyse af sociale netværk, Nils Mulvad om internationale
data og skrabning af nettet. Se programmet
for konferencen.
1/3 -
2006
Dicars nye mand Lars Aarup begynder.
Nils Mulvad holder foredrag om brug af analytiske metoder i dækning
af krige, kriser og katastrofer for fagspeciale på DJH.
23/2 -
2006
Dicars Tommy Kaas skriver klumme i Dansk Fagpresse: "Kan fagblade
ikke lave Cavling-priser".
23/2 -
2006
Dicar henvender sig til Kulturministeriet med ønsket om at
få ændret Ophavsretslovens database-beskyttelse. Myndigheder
benytter den nuværende regel til at begrænse mediers mulighed
for at hente data på nettet og benytte dem til analyser.
19/2 -
2006
Farmsubsidy.org offentliggør rapport om landbrugsstøtte,
udarbejdet af Dicars Nils Mulvad.
10-11/2
- 2006
Jyllands-Posten offentliggør historier om biblioteksmidlernes
fordeling set i forhold til forfatternes udlån af bøger.
Analysen, som Dicar har stået for, viser, at bibliotekspengene går
til forfattere, hvis bøger samler støv på bibliotekerne.
10/2 -
2006
Programudvalget i Journalistforbundets Fagfestival siger ja til at
lade CAR-dag indgå som et forløb i Fagfestivalen den 4.-5.
november 2006.
8/2 -
2006
Bestyrelsesmøde i Dicar, der indkalder til generalforsamling
den 23. april 17.30 i København i Radiohuset på Rosenørns
Alle - se dagsorden,
årsberetning og regnskab for Dicar.
7/2 -
2006
Open Society Foundation overfører 1. installment af bevillingen
på 22.880 Euro til at hjælpe med at få oplysninger om
landbrugsstøtten i Østeuropa offentliggjort.
6/2 -
2006
DR Fyn forudsiger: "Ingen
gider lytte til Kent Kirk". Historien, der forsøger at
spå om magtforholdene i den nye Region Syddanmark, bygger på
en analyse af sociale netværk. Analysen er foretaget i samarbejde
med Dicar og Syddansk Universitet. Senere i februar bringes flere historier
fra analysen.
3/2 -
2006
Dicar indgår aftale med Gilling om boligdata fra hele landet.
Det betyder bl.a. at oplysninger om ejere af de københavnske boliger
kommer med i researchcentret.
1/2 -
2006
Fagbladet Journalisten bringer en artikel af Tommy Kaas om oprustningen
med CAR-journalister på New York Times.
Flemming Svith underviser på diplomuddannelsen i to dage i brugen
af kvantitative metoder i journalistik.
Februar
2006
Dicars Nils Mulvad skriver indlæg i personalebladet i Direktoratet
for FødevareErhverv om erfaringerne med at få indsigt i modtagere
af landbrugsstøtte.
27/1 -
2006
Redaktør Tommy Kaas meddeler, at han stopper i Dicar med udgangen
af juli i år. Redaktør Flemming Svith arbejder hovedsagelig
for Danmarks Journalisthøjskole i hele 2006 og stopper med udgangen
af året.
25/1 -
2006
Justistsminister Lene Espersen stiller lovforslag
om at begrænse dommernes bijob. Historier om bijob fra 1997 og frem
har været en central del af udviklingen af CAR-journalistik i Danmark.
Dicar sender statusrapport for socialfondsprojektet for hele 2005 til
Erhvervs- og Byggestyrelsen.
18/1 -
2006
Dagbladet Information bringer tema-artikler
om eksportstøtten til mejerigiganten Arla.
11/1 -
2006
Dicar lægger handouts fra den 3. globale konference om undersøgende
journalistik i vort engelsksprogede arkiv.
6/1
- 2006
Dicar opdaterer
medlemslisten i Global Investigative Journalism
Network. Nye medlemmer er accepteret i netværket. Nogle af de nuværende
medlemmer har valgt nye deltagere til den koordinerende komite for netværket.
4/1
- 2006
Ny udvidet
8-ugers researchundervisning på DJH skal køre for første gang dette semester
med bl.a. Dicars Flemming Svith og Nils Mulvad som lærere. Desuden er
DJH-lærerne Asbjørn Jørgensen, Jan Dyberg og Kate Kartveit undervisere,
samt desuden redaktør Lars Friis Holm fra Kommunalbladet.
|