|
Socialfondsprojekterne Dicar modtog støtte til to større projekter under Den Europæiske Socialfond. Her beskrives de kort: Socialfondsprojektet 2004-2006 Den samlede bevilling var på 5.851.845 kroner.
De medier og medieorganisationer, som fra begyndelsen indgår i projektet, er Danmarks Radio, TV2, Nordjyske Medier, JydskeVestkysten, Skive Folkeblad, Fyens Stiftstidende, Ritzaus Bureau, Danske Kommuner, Kommunalbladet, Danmarks Journalisthøjskole samt Center for Journalistik og Efteruddannelse. I alt er der 191 medarbejdere bekræftet i deltagelse i projektet. Projektet er også åbent for, at andre medier kan tilslutte sig, hvis det accepteres af styregruppen. Følgende myndigheder indgår i projektet: Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Frederikshavn Kommune, Randers Kommune og Brovst Kommune. Også her er der åbent for at flere myndigheder kan deltage i dele af eller hele projektet, hvis styregruppen tilslutter sig.
Socialfondsprojektet 2002-2003 Dicar fik november 2001 3,6 millioner kroner af Den Europæiske Socialfond til over to år at opbygge en fleksibel it-baseret træning af journalister. Medierne skulle ikke betale for Dicars indsats. Den var dækket af socialfondens midler.
Deltagende medier: DR, DR Nordjylland, Aalborg TVR, Nordjyske Stiftstidende, Skive Folkeblad, Politiken, Jyllands-Posten, Danmarks Journalisthøjskole, JydskeVestkysten, Information, ErhvervsBladet, Computerworld/CW Online, Ingeniøren, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, Morsø Folkeblad, Kommunalbladet, DR Midt Vest, SiD/Fagbladet, Journalisten, TV2, Søndagsavisen, Ritzaus Bureau, Vejle Amts Folkeblad og FreelanceGruppen i DJ. Deltagende myndigheder: Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Vejle Amt, Ringkjøbing Amt, Statens Information, Frederikshavn Kommune, Fyns Amt , Kommunernes Landsforening, Teknologirådet. Amtsrådsforeningen og Undervisningsministeriet er med som observatører.
|
||
|
| ||